Vil du gerne have ommøbleret i din stue? Skal lysindfaldet ændres? Eller har du måske en følelse af, at din stue indretning ikke er opdateret med de seneste trends? For de fleste stuers vedkommende kræver det ikke den store makeover at være med på 2018-moden. Udskiftning af bare et enkelt møbel kan gøre en verden til forskel. En ny, farverig pude, store, grønne planter eller måske en daybed. I denne artikel vil vi komme med vores bud på, hvilke møbler og tekstiler, der med ét kan skabe nyt liv i din stue anno 2019.
Daybeds er det nye sort
Stuen er et centralt samlingspunkt i hjemmet, hvor der skal være plads til hygge, frihed, ro og leg. Tendenserne går mod en simplere hverdag uden for meget stress og jag. Daybed’en er derfor også for alvor ved at vinde indpas i de danske hjem igen. Tag et hvil på den skønne daybed fra Menu, og nyd detaljerne på dette smukke møbel.
I børnefamilien er en daybed smart, for den kan let flyttes rundt og stå frit på gulvet, når der er brug for ekstra sidde eller liggeplads i forhold til leg eller TV-kigning. En daybed kan også hurtigt omskabes til en behagelig ekstra seng til overnattende gæster. Møblet er samtidig utroligt dekorativt og hipt, og indgår altså som et element i indretningen, der skaber liv og komfort. Derfor er vi her hos Formajour helt vilde med daybed’en, og også helt sikre på, at det er et møbel som vi kommer til at se mere til fremover.
Farverige tekstiler – puder, plaider og gulvtæpper
Stuen er lig med hygge. Og den hyggelige og varme stemning er let at skabe ved hjælp af flotte tekstiler. Puder er den nemmeste måde at forny sin stue på og bringe nye farver ind i stue indretningen. Saml gerne flere puder i forskellige designs for et personligt og indbydende look. Plaider og tæpper er ligeledes gode til at skabe hygge og varme, og fremhæve den personlige stil, man ønsker.
En sidste let og lækker tilføjelse til din stue indretning er et gulvtæppe. Et tæppe skabe helhed i indretningen af din stue, da det er perfekt til at indramme sofaområdet. Med et tæppe i et gennemført design og solide materialer, som Borg fra Louise Roe, investerer du i et stykke brugskunst, som med garanti vil sprede hygge, glæde og varme i din stue!
Jernskab som modig kontrast
Skabe kan komme i mange forskellige udformninger og materialer. Tidligere har vi set de sommerhusagtige, patina vitrineskabe i træ præge den danske boligindretning. I dag er hårde materialer som jern, beton og messing det nye. For at skabe en modig kontrast til den bløde og hyggelige stue indretning kan du med rette integrere et jernskab!
Et vægskab i jern eller messing kan skabe et stringent og stilrent udtryk i din stue, og er en fin måde at bringe et gammelt møbelkoncept ind i et moderne, minimalistisk hjem. Med de mange små ruminddelinger og vinduer kan vitrineskabet i jern også give følelsen af en glasvæg i ægte New Yorker-stil!
Vægskabet eller vitrineskabet signalerer ofte – som i gamle dage – at indholdet er noget specielt og kostbart, og kan derfor fungere som en form for udstillingsmontre. Men der er også en tendens til at tage vitrineskabet i brug på alternative måder og bruge det til opbevaring af alt fra tæpper, tøj og sko til bøger, kontorartikler og planter.